Vinder placering af Porto Réccua´s Rosé Port
Følgende udsagn fulgte med placeringen:
”Hver uge læser aov.dk vinanmeldelserne i de trykte og elektroniske medier. Med vores kendskab til vin og branche, vælger vi de 3 aktuelt mest interessante vine, vi selv vil købe”.
Portvin, Tonicvand og appelsinskal på terrassen
”Her kan vi kun opfordre dig til at være åben og fordomsfri, vi lover dig en oplevelse!
Det er en frugtdreven Rosé Portvin. Fyldig, sødmefuld og dejlig krydret. Skal nydes kold. Som Portvin er den dejlig til isdesserter, men prøv den som drink med 2/3 Portvin, 1/3 tonic, lidt appelsinskal skåret i tynde strimler og et par isterninger, så har du årets absolutte 6 stjernede hit af en terrassevin. Efter åbning holder Portvinen sig 2-4 uger.
Rosé Port, Porto Reccua, 6 stjerner hos Alt om Vin
Pris: 145 kr hos Portvinsloftet.dk”
Årets bedste terrassevin
”Alt om Vins testpanel fik mange gode og spændende oplevelser da vi skulle finde de bedste terrassevine. Der var bred enighed om at de læskende, frugtdrevne, rene og friske vine passede bedst på den solfyldte terrasse.
Vi havde ikke troet, at et enigt smagspanel skulle falde pladask for en vin der indgik i en mix, nærmest som en cocktail og finde på at kåre en Rosé Portvin blandet med tonicvand, 3 fint strimlede appelsinskaller og isterninger som det helt store hit som terrassevin”
Forfriskende og anderledes terrassevin
Følgende vine vandt titlen som “Årets forfriskende og anderledes terrassevin”:
- Rosé Port, Porto Réccua, 145 kr, Portvinsloftet.dk
- New Age Vino Fino Blanco 2011, Mendoza, 65 kr, HJ Hansen/Vinspecialisten
- Pink Rinaldi, Filtrato Dolce, 85 kr., Carlo Merolli”
Alt om Vin, nyhedsbrev juni 2013.